Isolering af gulve og etageadskillelse
Vi bestræber os altid på at komme ud til dig for at besigtige din opgave så hurtigt som muligt, og vi giver altid faste priser uden overraskelser.
Der er flere gode grunde til at få isoleret gulv og etageadskillelse:
- Et bedre indeklima i din bolig
- Du slipper for et fodkoldt gulv
- Store besparelser på din varmeregning
- En grøn og miljøvenlig løsning, der reducerer boligens CO2-udslip
- Husets værdi stiger
- Reducering af luftbåren støj
Få et gratis tilbud på loftisolering
Der er mange fordele og gevinster ved at isolere dit loft. En store reducering af varmeregningen, et bedre indeklima og ønsket om at øge boligens værdi er nogle af de faktorer, der får flere og flere til at satse på loftisolering i dag.
Vi svarer på alle henvendelser inden for 48 timer.





Isolering af gulve og etageadskillelse
Er din varmeregning høj? Eller oplever du, at du småfryser om fødderne? Så kan isolering af gulv og etageadskillelse være løsningen. Hos Varmeteamet er vi eksperter i alt inden for isolering. Hvad end det drejer sig om loftisolering, hulmursisolering eller isolering af gulve og etageadskillelser, så kan vi løfte din isoleringsopgave. Vores kompetente team står klar til at hjælpe dig med en effektiv isoleringsløsning til din bolig. En løsning, der både optimerer varmeoplevelsen og lydisolerer boligen.
Når det handler om energioptimering af boligen, er det ikke kun hulmuren og loftet, der er afgørende at få isoleret. Gulvet spiller også en vigtig faktor i forhold til varmetab foruden komfort. Omtrent 15 procent af varmen i din bolig siver ud gennem gulvet, og har du også en kælder, kan du opleve træk og kulde langs overfladen af dit gulv. Det er derfor en god idé at få isoleret gulvet eller få efterisoleret boligens etageadskillelser. Herigennem slipper du for et koldt gulv og træk om fødderne.
Lader du det erfarne hold hos Varmeteamet stå for isolering af gulve og etageadskillelse, er du sikker på en professionel og effektiv løsning.
Danmarks bedste pris på din loftisolering
Kontakt os på 70 60 54 60 eller via nedenstående formular for at få et tilbud
– vi svarer på alle henvendelser inden for 48 timer.
– vi svarer på alle henvendelser inden for 48 timer.

Hvorfor isolere gulv og etageadskillelse?
Der kan sive meget varme ud gennem gulvet, særligt det, der ligger i stueplan lige over boligens fundament. Det betyder også, at du hurtigt spilder en masse varme og penge, idet varmen alligevel siver ud. På samme tid føles gulvet ofte koldere, og i nogle tilfælde vil du endda opleve træk langs gulvet. I disse tilfælde vil det være en god idé at få isoleret gulvet eller etageadskillelserne i boligen.
I ældre huse, typisk fra før 1985, er der ofte ikke isolering under gulvet. Her er det en virkelig god investering af få efterisoleret gulvet eller etageadskillelsen og herigennem minimere varmetabet. Er dit hus fra efter 1985, er det som regel gulvisoleret. Hvis du alligevel oplever, at gulvet er fodkoldt, kan det skyldes, at der ikke er lagt lige så meget isolering, som bygningsreglementet foreskriver. Der skal minimum være 300 mm isolering, og hvis dette ikke er tilfældet, kan gulvet godt føles koldt.
Et koldt gulv er aldrig rart, og samtidig giver det oplevelsen af, at der er koldt i rummet, hvorfor mange vælger at skrue op for varmen. Men dette hjælper kun lidt, da varmen alligevel siver ud gennem gulvet. I huse, hvor der slet ikke er isoleret mellem gulvet og niveauet under, kan der i nogle tilfælde også opstå skimmelsvamp under brædderne som følge af den manglende gulvisolering.
Det vigtigste formål for gulvisolering og isolering af etageadskillelse er at minimere varmeudslippet, øge komforten og sikre en optimal varmefordeling. Ved at få isoleret gulvet eller etageadskillelsen sikrer du, at varmen stiger op i gulvet, så du får den fulde udnyttelse af din energikilde og den reelle varme.
Både isolering af gulv og etageadskillelse er en effektiv metode til at reducere støj og varmetab, foruden at skabe et behageligt indeklima. Isoleringsmaterialet forhindrer således varmeoverførslen mellem øvre og nedre etage, hvilket bidrager til at holde på varmen.
Det er således ikke kun fordelagtigt at isolere mellem kælder og stueplan, men også mellem boligens øvrige etager kan det betale sig at isolere. Isolerer du eksempelvis etageadskillelsen mellem første og anden sal, vil du opleve varmere gulve og en reducering af støj.
Hvad siger kunderne
"Super god service! God udmelding omkring, hvornår de kom og godt udført! Til den aftalte tid og pris! Vi kan slet ikke se, de har været her - kun mærke det, hvilket også var meningen! Super mange gange tak."

"Efter mange tilbud valgte vi dem. Dette nok først og fremmest for deres hurtige reaktion og tilbudsgivning. Og ja, så gjorde det jo heller ikke noget, at de rent faktisk var de billigste. Der er blevet udført et rigtig godt stykke arbejde.”

"Alle de deltagende håndværkere kom til aftalte tider. Var venlige, og var meget omhyggelige med at udføre arbejdet til punkt og prikke."

Hvordan foregår isolering af gulv og etageadskillelse?
Ved gulvisolering blæses det valgte isoleringsmateriale ind under gulvet. Dette er en yderst effektiv metode, da du derved er fri for at brække hele gulvet op. Det er også muligt at isolere gulvet mellem kælder og stue gennem kælderloftet. Her kan isoleringen også blæses ind. Herigennem undgår du, at varmen forsvinder ned gennem kælderloftet, eller at kulden fra kælderen stiger op. I forbindelse med isolering af etageadskillelse bliver isoleringsmaterialet blæst ind gennem et hul i etagedækket. Eksempelvis over og under indskudsplader.
Hos Varmeteamet isolerer vi med papiruld og med Neopixels. Både til gulvisolering og isolering af etageadskillelser.
Isolering med papiruld
Papiruld består af genbrugspapir og mineralske salte, der tilsammen mindsker brandfaren. Papiruld til gulvisolering og isolering af etageadskillelse er det samme som det til loft- og hulmursisolering. Men der er dog sket en justering i cellulosefibrenes form og størrelse. Dette isoleringsmateriale kan anvendes til isolering i skillevægge og etageadskillelse og til både renovering, efterisolering og nybyggeri, hvor det blæses ind i de lukkede konstruktioner.
Dette granulat blæses ind i konstruktionerne med en granulatmaskine, der sørger for, at materialet fordeler sig jævnt på overfladen og samtidig kommer ud i alle hjørner. Herigennem sikres en optimal og effektiv isolering. Til isolering med papiruld anvender vi Papiruld Lyd. Dette materiale isolerer effektivt, men er også specielt udviklet til lydisolering. Det er påvist, at dette isoleringsmateriale lydisolerer dobbelt så godt som eksisterende papirisolering på markedet.
Isolering med Neopixels
Neopixels har udviklet Neopor grafitperler, der kan anvendes til en lang række isoleringsformål – især til gulv og tag. Perlerne har en særlig form, der gør, at de lettere bindes med betonen. Samtidig er grafitindholdet meget varmereflekterende og sikrer en høj isoleringsevne. Dette gør dem særlig velegnet til blandt andet etageadskillelser og gulvisolering.
Der er mange fordele ved at isolere med Neopixels, blandt andet:
- Støjdæmpende
- Brand- og flammehæmmende
- Miljøvenlig
- Forlængelse af husets levetid
- Store energi- og varmebesparelser
- Luftfugtighed nedbringes
- Bedre isoleringsværdi
Neopixels kan anvendes til både renovering og nybyggeri, hvor det blæses ind de steder, hvor der skal isoleres. Grafitperlerne fordeles let og jævnt omkring ledninger, rør og andre svært fremkommelige arealer grundet perlernes glatte overflade.
Valget af materiale afhænger af dit behov. Derfor sammensætter vi altid den helt rette isoleringsløsning til lige netop dig og din bolig alt efter, hvad du har behov for, og hvor din isoleringsopgave skal udføres. Er du i tvivl om, hvilket materiale der vil være bedst til dit behov, eller hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dig med gulvisolering eller isolering af etageadskillelse? Så er du altid velkommen til at kontakte os på 70 60 54 60 eller på mail info@varmeteamet.dk. Lad os sammen finde den rette løsning til din bolig.
Pris på gulvisolering og isolering af etageadskillelse
Prisen på isolering af etageadskillelse og gulvisolering varierer fra opgave til opgave. Ingen opgave er ens, og det er prisen heller ikke. Det er ikke muligt at fastlægge en pris uden at besigtige opgaven, og hos Varmeteamet bestræber vi os altid på at komme ud så hurtigt som muligt, så vi kan tage et kig på din forestående opgave.
Som udgangspunkt kan du forvente en pris på omkring 1000 kr. pr. m2 alt efter opgavens omfang. Derfor afhænger prisen på isolering af gulv og etageadskillelse også af flere faktorer blandt andet materialevalg, husets konstruktion, isoleringsmetode og antallet af m2, der skal isoleres. Du er altid velkommen til at kontakte os med henblik på et uforpligtende tilbud på din forestående isoleringsopgave.
Når du får isoleret gulv eller etageadskillelse, er det på sigt en udgift, der tjener sig selv ind igen gennem de besparelser, du opnår. Det kan syne af en stor udgift, men isolering er på mange måder en god investering, der bidrager til et bedre og mere komfortabelt indeklima. Og samtidig slipper du for unødigt at fyre for varmen, fordi boligen bliver bedre til at holde på den eksisterende varme. Det er således kun en fordel at få isoleret boligen, hvad end det er i nybyggeri eller i forbindelse med renovering.
Er du interesseret i at høre mere om gulvisolering og isolering af etageadskillelse? Eller har du spørgsmål til isolering? Så er du velkommen til at kontakte os på 70 60 54 60 eller på mail info@varmeteamet.dk for at høre mere om, hvordan vi kan løfte din isoleringsopgave. Lad os sammen tage et kig på din bolig og finde den rette løsning til lige netop dig.